www.hypnoseklinik.dk

blomster


Hvis du gør det du plejer, så sker der det der plejer. Bryd mønsteret - gør noget andet!

NLP


NLP er en forkortelse for Neuro (nerve) Lingvistisk (sprog) Programmering og er kort fortalt en klarlægning af måden vi kommunikerer på, samt en forklaring på, hvorfor vi reagerer, som vi gør.

Kernen i NLP er sproget, både det verbale (talesproget) og det non-verbale (kropssproget) og ved at have en viden om disse, bliver man væsentlig bedre til at aflæse andre mennesker samt at høre/se ordentlig efter, hvad der bliver sagt.

Mange mennesker har primært forbundet NLP med forretningsverdenen, fordi teknikkerne bl.a. er gode til at højne motivationen og sætte fokus på målet (og dermed få medarbejderne til at yde mere). Det har i manges øjne givet begrebet et noget negativt præg, hvilket jeg synes er ærgerligt og ufortjent: Sådan som jeg ser NLP, er det et værktøj, som netop kan være en hjælp til at få kredset sig ind på problemets kerne, så man finder ud af, hvor der skal sættes ind for at en ønsket ændring sker hurtigt og mest effektivt.

En anden fordel ved at bruge NLP som værktøj er, at man bliver klar over, hvilke tanker og overbevisninger man har om sig selv og dermed bliver bevidst om, hvilke barrierer man sætter for sig selv: Man er nødt til at blive bevidst om problemets kerne, samt hvad man selv skal være opmærksom på at undgå fremover, for at det bliver muligt at holde fast i den ønskede ændring.

I NLP taler man bl.a. om ”Forudsætninger” og den der betyder mest for mig som terapeut er at ”Du rummer selv alle de ressourcer, du har brug for”. Det betyder, at alt er muligt, for du har selv har alt, hvad der skal til, for at få det, som du vil have det - det kan for nogen være en lidt provokerende påstand...

Det bedste du kan gøre for dig selv er at tage ansvar for dit eget liv. Hvis du lægger ansvaret over på andre (bliver i offerrollen), venter på at andre skal opføre sig anderledes eller hele tiden siger ”Hvis bare....”, så kan du risikere at komme til at vente hele livet!