www.hypnoseklinik.dk

blomster


Hypnose er ikke søvn men derimod en tilstand af skærpet bevidsthed, som er vendt indad.

Hypnose


Hypnose er helt kort fortalt en ændret sindstilstand. Faktisk er ordet hypnose (hypnos = navnet på den græske gud for søvn) misvisende, da der egentlig er tale om en skærpet opmærksomhed! Forskellen er bare, at normalt er vores opmærksomhed udadvendt, hvorimod man i hypnose vender sin opmærksomhed indad. Personligt synes jeg det er mere rigtigt at kalde tilstanden trance, fordi den tilstand man befinder sig i under terapeutisk hypnose er meget lig den tilstand man er i, når man f.eks. ”falder i staver” eller dagdrømmer - det er så bare en mere kontrolleret form.

Oprindelig var de metoder man brugte meget diktatoriske, og man benyttede i vid udstrækning manuskripter. Der findes stadig hypnoseterapeuter, som primært benytter sig af manuskripter, men det gør jeg kun sjældent: Jeg ikke den store tilhænger af at skære alle mennesker over en kam, jeg foretrækker at tilpasse sessionen til hver enkelt klient ud fra betragtningen at ikke 2 mennesker er ens og derfor heller ikke skal behandles ens.

Grunden til at hypnose er så effektiv er, at man i hypnose er i stand til at undgå nogen af de forsvarsværker, som det bevidste sind sætter op som beskyttelse. Det kan være vanskeligt og meget tidskrævende at få mulighed for at komme forbi paraderne og komme ud af det uønskede mønster via traditionel samtaleterapi: I den form for terapi siges det, at alt under 25 sessioner er kort-tidsterapi. Jeg har til gengæld aldrig hørt om nogen problemer, som krævede så mange hypnoseterapi sessioner!

Samtidig med at hypnoseterapi er en meget hurtig måde at skabe ændringer på, så er det også en blid måde: Dit sind kender svaret på problemet og ved samtidig i hvilken fart ændringen bør ske, så alle dele af dig kan følge med.

Til sidst vil jeg nævne, at som med alle former for terapi, så er det et spørgsmål om tillid og kemi, når man vælger terapeut, så jeg vil råde dig til at tale med forskellige og vælge ud fra din ”mavefornemmelse”, hvem der er den rigtige for dig.